Digitalis Hyperkeratose også kaldet "corny feet"
Billederne er fra Porthos poter
stor dreng nu...
Ja Porthos var hos dyrlægen. Blev vaccineret og fik tjekket, det der nu skal tjekkes ved en 2 års undersøgelse. Han har taget ca.1 kg. på og vejer 15.6. Men han er bestemt ikke for stor. Han er jo langbenet.Dyrlægen sagde at han sagtens kan få kraftigere pels efter kastrationen. Så der var der måske en forklaring på det med mere pels....
Men han er stadig en glad hund der er fuld af spillopper

Han har sine "bedsteforældre" på den anden side af gaden. De er meget glade for ham og det er gengældt. Han løber tit derover hvis han er uden snor og i haven. Så stiller han sig på deres hovedtrappe og kigger ind gennem deres glasvæg ved siden af døren og venter på de åbner. Jeg tror (ved) han får en masse godbidder derovre. Han er også nogen gange ude og gå en tur med Nancy. det kan de begge lide.

tid til dyrlægen...
Ja så er det tid til dyrlægebesøg. har fået et kort og skal bestille tid. 2 års undersøgelsen. Godt nok et par mrd. forsinket, men det passer med de andre undersøgelser han har haft. Jeg tror hun skal kigge på poterne igen, for den ene forpote er allerede i udbrud igen.Der skal klippes overskud af. Det er drønærgerligt at det ikke kan foregå uden fuld bedøvelse...Det koster jo en formue hver gang jeg nærmer mig dyrlægen.Nå men det skal jo ordnes. Jeg ser lige hvad dyrlægen siger.
Jeg tror da heller ikke det er sundt at blive fuldbedøvet så ofte.
Der er flere der siger Porthos er blevet tykkere efter kastrationen...Det synes jeg nu ikke men lad os se når han har været hos dyrlægen. Til gengæld er hans pels blevet kraftigere. Så jeg må snart i haven og "plukke" ham igen. Jeg reder ham hver anden dag og der er da en del der ryger af....Han er så sød når han er nyredt

Omkring DH fra Tyskland
Dette er et stykke fra en tysk hjemmeside (oversat fra google) omkring DH


http://66.102.9.104/translate_c?hl=da&sl=de&u=http://www.beepworld.de/members96/familienkromi/index.htm&prev=/search%3Fq%3Ddigitales%2Bhyperkeratose%26hl%3Dda&usg=ALkJrhi7TYjxpaQrgBSmTZNjGVbY498Q7Q


Der er heldigvis ikke så mange der bliver født med denne sygdom, men den burde jo helts ungåes. Det er nok nemmere at undgå med tyske hunde da de bliver registreret.Vi herhjemme er åbenbart ikke på helt samme niveau som de er i Tyskland og det er også først nu jeg ser en større omtale af fænomenet DH end før. Jeg vidste fx. intet om denne sygdom før jeg undrede mig over min hunds poter var så dårlige. Men måske burde vi sætte os mere ind i hvilke sygdomme der kan ramme vores kære "Kræ" Der har bare ikke stået så meget om lige præcis denne sygdom på de sider jeg søgte på da jeg ville anskaffe mig en Kromfohrländer.Men måske heldigvis...for så havde jeg ikke fået Porthos.
Men hvornår er hundene sunde. Ja i og for sig er det vel når de er raske. Og rask af helbred er Porthos i hvert fald.
Men som en avlhund/udstillingshund eller som konkurencehund, der går grænsen....

Nyt omkring Porthos poter.
Ja vi har valgt at få Porthos kastereret. Udelukkende pga. hans sygdom, som har større mulighed for at blive stabiliseret herefter. Jeg har læst flere steder at sygdommen stabiliseres ved dette indgreb. Der er hunde i "det store udland" der er stabiliseret ved at blive stereliseret.
Da Porthos jo ikke må bruges til avl, gør jeg dette så der er en mulighed for at hans poter bliver bedre. Hvis ikke der var noget galt, ville jeg aldrig gøre det.
Hans poter er ikke så pæne lige pt. Han får ellers både fisk og fiskeolie der skulle give lidt fedtstof, men negle og pels vokser lidt vildt. På poterne har han meget overskydende hornlag(det vil sige "dobbelt" trædepuder nogen steder) Dette er meget irriterende for ham når han går, så ind i mellem humper han lidt. Dette er selvfølgelig meget irriterende for ham, så det skal jo fjernes samtidig med han er i narkose.
Neglene skal klippes da de vokser abnormt. Det er svært at klippe neglene på ham da de er irriteret og han piver som om vi er ved at tage livet af ham , når vi prøver at klippe dem. Det lykkes i sidste uge at få klippet den ene potes kløer.
Men nu gør vi det her i vores ferie, så vi kan være ved ham hele dagen. Jeg prøver at tage nogle billeder før og efter og så i de følgende uger der efter. Så i kan se hvordan det tager sig ud.
Porthos er stadig en meget dejlig hund der har et godt og meget lyst sind. Han er glad, utrolig kælen og meget tæt knyttet til os. Han følger os (mest mig) hvor vi går. Han er meget legesyg og elsker at lege ...især med bold. Så jeg er stadig ikke i tvivl om mit valg af netop denne hvalp. Han er min hund og jeg er vild med ham. Han er smuk, selv om han ikke kan bruges til udstilling og få fine plaseringer. Men for mig er han den smukkeste. Han har de dejligste øjne en smuk krop, selv om nogen synes han er for tynd...så er han lige som han skal være....hans vægt er perfekt 14,9 kg. Han bliver 2 år den 16 juli.  

Link til omtale af Digitales Hyperkeratosis
Billed af
Grimo-Zeno v. Herrenwis






http://home.ggaweb.ch/zeno/dig_hyperkeratose.htm
På denne side kan man se hvordan Zeno's poter er forandret gennem 3 års behandling. Zeno er kastreret, og dette kan også have en positiv virkning på sygdommen. Zeno er en Kromfohrländer fra Sweitz.

http://www.flealess.org/irishterriers/information/geneticdiseases.html

OBS!!!!Denne artikkel er fra DKK´s hjemmeside under hudsygdomme. Det der ikke er med sort har jeg selv tilføjet.

 

Arvelig trædepudehyperkeratosis

hos Dogue de Bordeaux, Irsk Terrier og Kerry Blue Terrier

Flemming Kristensen

Klinik for Veterinær Dermatologi, Bagsværd

www.vethudklinik.dk

 Denne sygdom har Porthos også. Men den er ikke registreret hos Kromfohrländere i DK. Jeg tror at Porthos er den første hund herhjemme der har fået konstateret DH. Hans bror (Aramis) fra samme kuld har det også. Han bor i Tyskland og bliver nok registreret dernede.
En søster til Kuemmel Von Der Holderheide ( Porthos bedstefars søster) 
er tysk registreret og er konstateret DH ramt.
http://pelmondo.de/database/dazuH_holderheide.html
Porthos fik det konstateret via en test af hans hornlag på en af poterne. Det var vokset i "lag" og han havde det svært når han gik. Så gik jeg til dyrlægen med ham, som sagde at hun var nødt til at operere et stykke væk så det kunne blive undersøgt. Det ekstra hornlag blev fjernet, men der er ikke garanti for at det ikke kommer igen. Denne sygdom skyldes ikke fejlernæring eller noget andet. Det er et arveligt fænomen han har. Der står en del på tyske hjemmesider, da sygdommen bliver registreret hos hundene i Tyskland, men ikke i DK. Jeg har lagt link ind på nogle af disse sider.
Mens jeg ventede svar fra dyrlægen, begyndte jeg at undersøge problematikken med han fødder, der var meget sprækket, tørre og lidt deforme ift. normale trædepuder.

 

Den yderste del af huden – overhuden – er et særdeles aktivt lag af celler. Der går cirka 3 uger fra de dannes og til de afstødes som forhornede døde celler De spiller en meget vigtig rolle, fordi de bekytter mod skadelige påvirkninger udefra. På poterne har huden udviklet sig i en særlig grad – nemlig i form af trædepuder .Meningen er selvfølgelig, at trædepuderne skal beskytte mod uheldige påvirkninger, når hunden bevæger sig ude i naturen. Nydannelsen af overhud er nøje afstemt efter de aktuelle forhold. De fleste kender fra sig selv, at huden under fødderne bliver tykkere, hvis man går barfodet på stranden, eller hvis man dyrker megen sport.

 

Bag denne afpasning af trædepudernes tykkelse ligger nogle fintfølende og præcise mekanismer, og helt naturligt kan der optræde forstyrrelser i denne regulation. Processen kan blive for langsom (ses ved hormonelle forstyrrelser), men den kan også løbe løbsk. I dag kender man en række sygdomme, hvor udviklingen af overhud sker med for stor hastighed. F.eks. vil fejlernæring i form af manglende essentielle fedtsyrer eller zink føre til dårlig kvalitet af de forhornede celler, og som kompensation øges produktionen. Man kalder fænomenet hyperkeratosis (kommer af ordet keratin, som er betegnelsen for det forhornede materiale).

 

Visse virusinfektioner (hundesyge er et klassisk eksempel), parasitter (leishmaniasis optræder hos hunde, der lever i middelhavsområdet) og sygdomme i immunforsvaret kan føre til hyperkeratosis i trædepuderne. Endnu vigtigere er dog, at fænomenet optræder med stor hyppighed hos gamle hunde, - specielt hvis de træder skævt på poterne. Her kan problemerne blive ganske betydelige, hvis hyperkeratosen optræder punktformigt. På mange måder minder det om ligtorne hos mennesket.

 

Udover de sygdomsinducerede tilstande, kan problemet optræde i familier. Indtil dato er det blevet beskrevet hos Irsk Terrier, Kerry Blue Terrier og hos Dogue de Bordeaux. Hos Irsk Setter ved man , at der er tale om en arvelig baggrund (ikke-kønsbundet vigende arvegang), og man mener, at det samme gør sig gældende hos de andre to racer. Det betyder, at begge forældre er bærere af sygdommen, uden at de nødvendigvis viser symptomer. Der er flere tyske hjemmesider, samt en afhandling, der er lavet over Kromfohrländeren.Dette link ligger uder Kromfohrlænder link.

 

Heldigvis er den arvelige form for trædepudehyperkeratosis næppe et problem i Danmark, - i dag. Det ændrer dog ikke ved, at undertegnede har set det hos en Dogue de Bordeaux og hos en Kerry Blue Terrier, der begge var importeret. Med andre ord, de kom fra familier, hvor problemet optrådte. Havde ejerne ikke udvist stor ansvarlighed, kunne det have givet anledning til, at lidelsen var blevet introduceret her i landet.

Nu er det set i DK hos Kromfohrländere, og det bør begrænses da det jo kan ligge i generationer uden at komme til udbrud. Men generne ligger jo i de hvalpe der bliver født. Selvfølgelig er chancen størst ved udbrud, hvis begge hunde har generne.. Jeg har talt meget med ejeren til Porthos mor. Hun ville ellers gerne have et kuld hvalpe til, men undlader at gøre det for ikke evt. at føre generne videre. Meget stor respekt for dette.Jeg har læst mig frem til at generne skal være i begge forældre, for at det fremkommer.
Der er også problemer med neglene. De vokser meget hurtigt, og så er de sprøde. De kan løsne sig. Og Porthos bider i sine fødder nogen gange. Der er faldet et par negle af. Det har blødt lidt, men der er vokset nye negle ud.
Men det er muligt at få testet gennem en blodprøve på sin/e hund/e. Denne blodprøve bliver taget hos dyrlægen. Hvis man vil gå skridtet længere kan der blive sendt blod til Tyskland og Finland så det bliver registreret i racenstanden. Dette er ikke noget lovkrav , men udelukkende eget valg.Man skal bruge en særlig blanket til dette formål. Man kan også gennem DKK få et testblanket. På denne står der dog kun Dogue de Bordeaux, Irsk Terrier og Kerry Blue Terrier. Kan nok bruges i alle tilfælde.Men det er kun til registrering i DK.
Kliniske forandringer

Læsionerne opstår typiske hos hvalpene inden de er blevet 6 måneder gamle. Alle trædepuder på alle 4 poter er involveret. Det forhornede materiale, som er meget fast sidder ofte i klumper og det knækker let. Således opstår dybe revner og sår. Disse revner og sår inficeres let og er ømme. På dette stade vil hunden være halt og vægre sig mod at gå på et stenet underlag.

 

Sygdomme, der ligner hinanden

Det kliniske billede er meget karakteristisk, idet sammenlignelige lidelser næsten altid giver andre symptomer end dem på selve trædepuderne. Vigtigst er dog, at poteproblemer, som indgår i andre lidelser næsten altid omfatter huden mellem trædepuderne og problemet hos gamle hunde først optræder langt senere i livsforløbet.

Hvordan behandler man?

Desværre er der tale om en uhelbredelig sygdom. Man har kun mulighed for at yde en støttebehandling. Man skal først og fremmest undgå fysiske belastninger, men tendensen til udtørring skal også imødegåes. Her kan det være af stor nytte, hvis hunden gives regelmæssige fodbade efterfulgt af indsmøring med fugtighedscremer, der indeholder propylen glykol og/eller carbamid. Hvis de hyperkeratotisk forandringer bliver for kraftige, kan man med forsigtighed anvende pimpsten.

 

Da keratinet har tilbøjelighed til at revne, øges risikoen for infektioner. Det kan derfor være en fordel, hvis man rutinemæssigt skyller poterne med klorhexidin. Skulle infektionen etablere sig, vil det blive nødvendigt at behandle med antibiotika.

 

Avl og arvelig trædepudehyperkeratosis

Man ved relativt lidt om sygdommens opståen og hvilke sygdomsmekanismer, der ligger bag tilstanden. Elektronmikroskopiske undersøgelser hos Irske setters gav normale resultater, og indtil nu har undersøgelser af de kendte gener, som er involveret i keratindannelsen, ikke ført til noget resultat, hverken hos Irsk Terrier eller Dogue de Bordeaux. For begge racers vedkommende er optræden i familier dog blevet dokumenteret (- se referencerne).

 

Hvordan stilles diagnosen?

Hvis man har en unghund eller hvalp, som udvikler trædepuder med et abnormt udseende, bør man henvende sig hos sin dyrlæge. Hvis dyrlægen ingen tegn finder på andre hudsygdomme, udtages hudprøver, som sendes til en patolog. Ca. 8 dage senere foreligger der et svar på prøven.

 

Hvis der optræder revner og sår, som skønnes at være inficerede, skal hunden behandles med antibiotika før hudprøverne udtages (10-14 dage). Dyrlægen vil udtage en eller flere prøver fra en forandret trædepude, hvorefter der anlægges en bandage, der skal holde et par dage.  Hvis der er tegn på ømhed eller smerter, eller hunden er kilden, vil dyrlægen formodentlig foreslå, at patienten får en beroligende sprøjte eller bliver bedøvet.

 

Afsluttende bemærkning

Som tidligere nævnt er tilstanden set i Danmark. I begge tilfælde drejede det sig om importerede hunde, og deres anvendelse i avlen blev undgået. Derved blev situationen bragt under kontrol i tide, men risikoen er absolut tilstede, hvis man vælger at importere hunde af de nævnte racer,

Derfor er der næppe tale om en truende sygdom på nuværende tidspunkt, men i højere grad en risikofaktor, man skal være vågen over for, når dyr importeres.
Man kan risikere, at importerede hunde er bærere af sygdommen, og at det først bliver opdaget flere generationer henne i avlsarbejdet, og så er skaden sket.

 

Skulle det vise sig, at vi ved at gøre hundeejere opmærksomme på denne lidelse, faktisk  får identificeret  hunde med arvelig hyperkeratosis i Danmark, så vil det være af stor betydning, at de bliver registreret og problemet kortlagt. Der skal ikke herske tvivl om, at det vil kræve en stor indsats at få denne – på overfladen uskyldige, men alligevel sønderlæmmende sygdom bragt under kontrol.

 

 

Referencer:

Binder, H. et al.: Palmoplantar hyperkeratosis in Irish terriers: Evidens of autosomal recessive inheritance. J. Small Anim. Practice. 2000,41:52.

LaChaume, P. et al.: Identification and analysis of the dog keratin 9 (KRT9) gene. Animal Genetics 1998,29:173.

Paradis, M.: Footpad hyperkeratosis in a family of Dogues de Bordeaux. Vet. Dermatol. 1992,3:75.

Schleifer, S.G.: Familial footpad hyperkeratosis and inheritance of keratin 2, keratin 9, and desmoglein 1 in two pedigrees of Irish Terriers. Am.J.Vet.Res  

 

 citeret fra: Benthe Stig's Kromforhländer nyhedsbrev. 

Hvordan opnår vi sunde og glade hvalpe?

Der er næppe noget dejligere end at få et kuld hvalpe, som udvikler sig fint. Men nogen garanti for det findes ikke. Langt de fleste af de kromi-hvalpe, som er født i Danmark, er sunde og raske. Men som i alle andre racer har vi desværre også set tilfælde af arvelige sygdomme hos vore kromfohrländere. Selv om antallet af tilfælde ikke har været stort, er det alligevel vigtigt at der fortsat arbejdes meget med at finde frem til, hvordan man kan undgå de arvelige sygdomme.

For eksempel var der for 15-20 år siden i Tyskland en overrepræsentation af epilepsitilfælde i kromfohrländerracen. Den tyske kromfohrländerforening har siden da - ved hjælp af strikse avlsrestriktioner - reduceret  procenten af epilepsi-tilfælde, således at procenten i dag er tæt på den procent der forekommer i andre racer. Desværre kan en stram parringspolitik ikke løse alle sundhedsmæssige problemer, da en arvelig sygdom kan ligge skjult i generne i flere generationer. Derfor medvirker den tyske kromfohrländerforening – som jeg i tidligere indlæg har fortalt om – for øjeblikket aktivt i flere lovende forskningsprojekter. Forskningen går ud på at finde ud af, på hvilke gener de defekter sidder, der fx forårsager epilepsi og digital hyperkeratose.

 

 

Opfordring: Lad din kromi give blod til forskning

I samarbejde med kromfohrländerforeningerne i både Finland og Schweiz har den tyske kromfohrländerforening startet opbygningen af en base med blodprøver, og i denne forbindelse opfordrer man ejere af kromfohrländere til at lade deres hunde afgive blodprøver dels til forskning og dels til opbevaring i basen.

Christa Steinbrink, som af den tyske kromfohrländerforening er blevet udpeget til at varetage kontakten med Skandinavien, skriver:

”Jo flere kromfohrländere vi får blodprøver fra, jo bedre er mulighederne for at det lykkes for os at finde frem til de defektgener, som udløser de i vor race forekommende arvelige sygdomme.

Blodprøver er meget vigtige for DNA-forskningen og vel at mærke ikke kun blodprøver fra sunde hunde, men i høj grad også fra hunde som lider af en arvelig sygdom eller som mistænkes for at være bærere af en sådan.

Både tyskerne, schweizerne og finnerne har vist stor interesse for at aflevere blodprøver fra deres hunde til denne forskning, men det vil også være særdeles værdifuldt at få blodprøver fra danske (og svenske) hunde.

På forhånd en stor tak til alle danskere (og svenskere) som vil gå ind i dette vigtige projekt.”

Den tyske kromfohrländerforening har udarbejdet en vejledning til dyrlæger med anvisning på fremgangsmåden ved blodprøvetagningen. Såfremt man vil deltage, skal man med sin kromi til dyrlægen, der med et enkelt nålestik udtager tre blodprøver, hver på én ml. Hver prøve skal være ledsaget af et skema, der skal udfyldes med ejerens navn samt hundens navn og identifikationsnummer, tillige skal skemaerne underskrives af både dyrlægen og ejeren af hunden. Disse skemaer og informationsbladet stiller jeg gerne til disposition. Vi må selv betale dyrlægen og omkostningerne ved forsendelsen af blodprøverne til Tyskland, mens den tyske forening betaler alle udgifter i forbindelse med lagring og videresendelse af prøverne. En prøve bliver sendt til Universitetet i Helsingfors, en prøve bliver sendt til Universitetet i Kassel og en prøve vil blive opbevaret i den tyske kromfohrländerforenings blodbase. Den udgift, den enkelte kromfohrländerejer skal bære for at deltage, må derfor siges at være beskeden i forhold til det udbytte vi i fremtiden vil kunne få. Resultaterne af forskningen ligger ikke lige rundt om hjørnet, men ønskemålet er, at vi på et tidspunkt - ved hjælp af en blodprøve - vil kunne få konstateret, om der ved en parring mellem to givne kromfohrländere vil være en risikofaktor forbundet med hvalpenes sundhed.

 Hvis nogen er interesseret har jeg formularen (kopieret) til disse test men skal have foretaget hos en dyrlæge.Send blot et ønske om en sådan enten gennem gæste bogen eller via kontakt.


Oversættelse fra Tysk hjemmeside

Denne tekst er oversat fra en tysk hjemmeside, der fortæller om sygdommen. Der er flere af disse tegn som er meget typiske for Porthos . Han kradser sig også meget , lige som når hunde har lopper. Men det er så bare tør hud i stedet for.

Digtale hyperkeratose/ corny feet

Hyperkeratose betyder almindeligvis: Overdreven dannelse af hård hud. Betegnelsen ”digital” henviser til et fagudtryk for hundens fem trædepuder; digitaltrædepuder.

Denne arvelige sygdom hedder ikke for ingenting ”corny feet”. Symptomerne på de ramte hunde er, at hundens trædepuder ikke er bløde og elastiske, men tørre og tykke og ofte præget af rifter og ar.   

Dette er imidlertid ikke den eneste hentydning til at hunden lider af denne sygdom. Generelt er der 3 forskellige symptomer hvorpå man kan fastslå diagnosen:

 

Pelsstruktur

Det første tegn på en mulig lidelse er at pelsen på en nyfødt hvalp i de første 2-3 timer af hvalpens liv: Pelsen er typisk krøllet eller persianeragtig men forsvinder hurtigt igen. Det forekommer dog, at hvalpe, som fødes med disse symptomer forbliver sunde i hele deres livsforløb.

Uanset hvad, bør man nøje observere disse symptomer og lade trædepuderne undersøge med jævne mellemrum.

Selv efter 8-9 uger, i perioden hvor hvalpene bliver taget fra tæven, er det ikke sikkert, at symptomerne forekommer.

Hvis det viser sig, at hvalpen har DH bliver det tydeligt fra den 4. måned, hvor pelsens struktur vil være mere krøllet, især på hvalpens hoved.

Betoningen ligger her på krøllet pels i modsætning til Kromfohrländern, som har en særlig tyk men kun bølget pels.

Desuden er knurhårene på de syge hundes snude i den første vokseperiode til og med den 6. levemåned tydeligt bøjet fremad mod næsen og kan senere endnu engang vride sig proptrækkeragtigt.

Visse hunde lider på grund af DH også af udpræget kløe og må kradse sig mere end sunde hunde.

 

Poter

Et yderligere tegn på sygdommen ser man på den unge hund via en tiltagende tørhed på trædepuderne. Som allerede nævnt er trædepuderne indtørret og sprækket (mere eller mindre udpræget) og i stedet for runde, fjedrende og elastisk virker trædepuderne nærmere flade.

Desuden kan der også forekomme hævelser på kanten af trædepuderne, som på grund af deres form, bliver kaldt ”hornzapfen” (tapper af hår hud).

Disse hævelser er tydelige tegn på DH. Dog udvikler de sig ikke på alle ramte hunde.

 

Klør

Ud over de sprækkede trædepuder fremkommer der også tydelige symptomer på hundens klør. Klørene vokser uforholdsmæssigt hurtigt og kan ikke slides naturligt ved hundens egen kraft og er derfor ofte vokset ud til siden. Klørene ender ikke i en spids som på en sund hund, men mere stump, som om man lige havde klippet klørene.

Visse hundeejere beretter også om stor porøsitet, hvilket medfører, at klørene let splintre eller bliver frønseagtige.

Kun når alle 3 symptomer optræder samtidigt: Krøllet pels, Sprækkede trædepuder, med eller uden hævelser og overdreven vækst på klørene, er hunden ramt af DH, naturligvis med forskellige grad af symptomer.





Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.06 | 20:58

Hvor er det smukt lavet - jeg kunne ikke have gjort det bedre selv - du er en perle - nej en diamant --- Knus Vibeke Lawaetz-

...
06.02 | 23:47

Jeg synes nu stadig at i mangler www.retromode.dk på jeres links til indretning, de har en masse fine skilte :)

...
14.10 | 02:59

Meninger er jo for ens egen regning. Det kunne være ment til en selv....

...
14.10 | 00:20

Det lettere for mange, at mene noget om andre, end at mene noget om noget

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE